Handelsbetingelser

Gældende handelsbetingelser for Fødselsterapeuten i Randers. Handelsbetingelserne dækker over alle aftaler om salg og levering af serviceydelser mellem Fødselsterapeuten i Randers og dig som kunde.

Handelsbetingelser for Fødselsterapeuten i Randers
Gældende fra: marts 2026

1. Virksomhedsoplysninger og aftalegrundlag
Fødselsterapeuten i Randers, CVR-nr. 40843388, ejes af Sarah Steffens Sørensen med adresse på Ægirsvej 59, 1. tv., 8920 Randers NV.
Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler om salg og levering af serviceydelser indgået mellem Fødselsterapeuten i Randers og dig som forbruger, uanset om aftalen indgås pr. telefon, e-mail, online formular eller ved personlig henvendelse.
Betingelserne udgør sammen med virksomhedens skriftlige tilbud, ordrebekræftelser og eventuelle individuelle aftaler det samlede aftalegrundlag.
Dine egne indkøbs- eller handelsbetingelser finder ikke anvendelse, medmindre dette er aftalt skriftligt. Ændringer til aftalen er kun gyldige, hvis de er aftalt skriftligt mellem parterne.

2. Ydelsernes omfang og levering
Fødselsterapeuten i Randers leverer serviceydelser inden for fødselsforberedelse, fødselsstøtte, ammevejledning samt massagebehandlinger. Alle ydelser tilstræbes udført fagligt og håndværksmæssigt korrekt efter bedste evne.
Jeg kører ud til bopæl i kommunerne Randers, Favrskov, Mariagerfjord, Syddjurs, Norddjurs, Aalborg, Silkeborg, Aarhus og Rebild.
Hvis du oplever, at en ydelse ikke lever op til det aftalte, skal du reklamere uden ugrundet ophold efter, at du har opdaget eller burde have opdaget forholdet, så vi sammen kan forsøge at finde en løsning.
Hvis jeg forventer en forsinkelse i leveringen af en ydelse, informerer jeg dig hurtigst muligt om årsagen og om en ny forventet leveringstid.

3. Særligt vedrørende fødselsstøtte
Et forløb med fødselsstøtte omfatter som udgangspunkt:

  • Kontinuerlig tilstedeværelse: Jeg bliver hos dig under hele fødselsforløbet, så vidt det er praktisk og sundhedsfagligt forsvarligt, tilbyder aflastning til din partner og fungerer som din trygge hånd at holde i.

  • Fødselsforberedelse og opstart: Vi mødes 1–2 gange før termin for at afstemme forventninger, opbygge tillid og lægge en plan for din fødsel.

  • Døgnåben fødselsvagt: Jeg står standby for dig i 14 dage op til din forventede termin og er klar til at rykke ud, når du føler behov for min støtte.

Jeg tilbyder ikke fødselsstøtte via telefon eller digitale medier som erstatning for fysisk tilstedeværelse under selve fødslen. Der er ikke tilknyttet fast back-up til fødselsstøtteforløb. Det betyder, at jeg som udgangspunkt selv deltager ved din fødsel, men at der i helt ekstraordinære situationer, f.eks. akut sygdom eller andre uforudsete hændelser, kan opstå tilfælde, hvor jeg ikke kan være til stede.

Da en fødsel er en uforudsigelig biologisk proces, opgøres prisen ikke efter det antal timer, jeg er til stede. Min ydelse anses som fuldt leveret, såfremt jeg deltager i de aktive faser af fødslen og er til stede ved barnets ankomst.

Skulle fødslen forløbe så hurtigt, at jeg ikke når frem før barnet er født, eller bliver jeg forhindret i fremmøde pga. akutte medicinske restriktioner på hospitalet, foretages en konkret vurdering af prisreduktion. Her vil der blive taget højde for den leverede fødselsforberedelse og den standby-periode, jeg har stillet til rådighed. Som udgangspunkt vil prisen i sådanne tilfælde blive reduceret med 50 % af pakkens pris, medmindre vi aftaler at konvertere den manglende tilstedeværelse til andre ydelser såsom ekstra efterfødselshjælp eller ammevejledning.

4. Pris, rabatter og betaling

Alle priser er angivet i DKK inkl. 25% moms og inkl. transportomkostninger inden for de nævnte kommuner, medmindre andet fremgår tydeligt.
Rabatter og mængderabatter ved pakkekøb kan ikke kombineres med andre kampagner eller tilbud. Ved opsigelse af et forløb før tid bortfalder eventuelle opnåede rabatter, og afholdte sessioner afregnes til gældende normalpris for enkeltsessioner.
Enkeltydelser betales ved besøgets afslutning via MobilePay eller efter nærmere aftale. Pakkeforløb betales ved opstart eller ved aftalt ratebetaling, dog senest ved opstart af standby-perioden (typisk senest ved uge 38+0, medmindre andet fremgår af aftalen).
Ved forsinket betaling har Fødselsterapeuten i Randers ret til rente af det forfaldne beløb på 1% pr. påbegyndt måned fra forfaldstid samt eventuelle rimelige rykkergebyrer.

5. Booking, fortrydelse, afbud og opsigelse

5.1 Fortrydelsesret (forbrugere):
Ved køb af ydelser som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, som løber fra den dag, aftalen er indgået.
Hvis du ønsker, at et forløb eller en ydelse påbegyndes inden udløbet af fortrydelsesfristen, giver du samtidig dit udtrykkelige samtykke til, at jeg påbegynder ydelsen med det samme, og du anerkender, at jeg ved en senere fortrydelse har krav på betaling for den del af ydelsen, som faktisk er leveret frem til tidspunktet for din fortrydelse.

Fortrydelsesretten udøves ved, at du enten kontakter mig telefonisk eller skriftligt via e-mail. Når du har udøvet fortrydelsesretten, sender jeg en skriftlig bekræftelse pr. mail.

Hvis ydelsen er fuldt leveret inden udløbet af fortrydelsesfristen, efter dit udtrykkelige forudgående samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten i så fald bortfalder, har du ikke længere fortrydelsesret.

5.2 Afbud til enkeltsessioner:
Afbud til enkeltsessioner (f.eks. massage, enkeltstående konsultationer eller møder) skal ske senest 24 timer før aftalt tid.
Ved afbud mellem 24 og 3 timer før aftalt tid faktureres 50% af prisen for den pågældende ydelse.
Ved afbud mindre end 3 timer før aftalt tid eller ved udeblivelse faktureres 100% af prisen for den pågældende ydelse.

5.3 Afbrydelse af pakkeforløb fra kundens side:
Ønsker du at afbryde et igangværende pakkeforløb, omregnes de allerede afholdte sessioner til gældende normalpris pr. enkeltsession. Den del af pakkens pris, som endnu ikke er “forbrugt” (restbeløbet), håndteres herefter således:

  • Aflysning mere end 30 dage før forventet termin: Restbeløbet tilbagebetales fuldt ud (efter omregning af allerede afholdte sessioner til normalpris).

  • Aflysning mellem 30 og 14 dage før forventet termin: 75% af restbeløbet tilbagebetales, mens 25% tilbageholdes som afbestillingsgebyr for reserveret kapacitet.

  • Aflysning mindre end 14 dage før forventet termin og frem til fødslen: 50% af restbeløbet tilbagebetales, mens 50% tilbageholdes som afbestillingsgebyr for reserveret kapacitet.

5.4 Særlige omstændigheder (sygdom og komplikationer):
Ved dokumenteret alvorlig sygdom, graviditets- eller fødselskomplikationer, som gør det umuligt eller uforsvarligt at gennemføre forløbet som planlagt, kan afbestillingsgebyret efter en konkret vurdering lempes helt eller delvist.
Du er i sådanne tilfælde forpligtet til at informere mig hurtigst muligt og fremlægge relevant dokumentation, hvis jeg anmoder om det.

6. Force majeure
Fødselsterapeuten i Randers er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen, når dette skyldes forhold uden for virksomhedens rimelige kontrol, og som ikke med rimelighed kunne forudses, undgås eller overvindes. Dette kan bl.a. omfatte alvorlig sygdom, ulykke, brand, naturkatastrofer, ekstraordinære vejrligshændelser, strejke, lockout, nedbrud i transport eller offentlige systemer samt andre tilsvarende ekstraordinære hændelser. I tilfælde af force majeure er forpligtelsen suspenderet i det omfang og så længe hindringen varer. Hvis force majeure-situationen varer i længere tid, kan begge parter være berettiget til at opsige aftalen helt eller delvist uden ansvar for den manglende opfyldelse.

7. Immaterielle rettigheder og fortrolighed
Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, herunder men ikke begrænset til undervisningsmateriale, guides, tekster, metoder og koncepter, der udarbejdes eller anvendes i forbindelse med ydelserne, tilhører Fødselsterapeuten i Randers, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Når du køber et forløb eller materiale, får du en begrænset, ikke-eksklusiv licens til at bruge materialet til din egen private brug. Den private licens omfatter alene din egen brug, og du må ikke:

  • anvende materialet kommercielt,

  • bruge materialet til undervisning af andre,

  • kopiere, videresælge eller distribuere materialet,

  • offentliggøre eller dele materialet i grupper, på sociale medier eller lignende, uden forudgående skriftlig tilladelse.

Du må ikke viderebringe eller bruge virksomhedens fortrolige oplysninger eller erhvervshemmeligheder til andre formål end opfyldelsen af aftalen. Denne fortrolighedsforpligtelse gælder uden tidsbegrænsning efter samarbejdets ophør.

8. Ansvar og forsikring
Behandling og rådgivning hos Fødselsterapeuten i Randers er et supplement til, og ikke en erstatning for, lægelig eller anden autoriseret sundhedsfaglig behandling. Ved tvivl, sygdomstegn eller komplikationer under graviditet, fødsel eller efterfødsel skal du altid kontakte læge, jordemoder eller anden relevant sundhedsperson.

Jeg tilstræber altid at yde en tryg og professionel indsats, men al behandling og deltagelse sker med respekt for, at du selv er ansvarlig for at informere relevante sundhedspersoner og følge deres anvisninger.

Fødselsterapeuten i Randers er dækket af erhvervsansvarsforsikring hos TopDanmark (eller andet opdateret selskab, som kan fremgå af policen), som dækker i det omfang, skaden er omfattet af forsikringsbetingelserne.

Jeg er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af mine forpligtelser, som skyldes force majeure, herunder men ikke begrænset til ekstraordinære naturforhold, længerevarende nedbrud eller forhold hos sygehuse eller myndigheder, strejke, lockout eller andre forhold uden for min rimelige kontrol.

9. Lovvalg, klageadgang og værneting
Samarbejdet mellem dig og Fødselsterapeuten i Randers er i alle henseender underlagt dansk ret.

Hvis du har en klage over en ydelse, bedes du i første omgang kontakte mig direkte via e-mail, så vi kan forsøge at finde en mindelig løsning.
Kan vi ikke finde en løsning, kan du som forbruger indbringe sagen for:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan læse mere om dine rettigheder som forbruger og om klagemuligheder på www.forbrug.dk.

Enhver tvist, som ikke kan løses i mindelighed eller via klageorganer, kan indbringes for de almindelige domstole i Danmark efter gældende værnetingsregler.